NY HELHED TIL HAVNEN

PRISBELØNNET HUS TIL ODENSE HAVN

Som en del af den nye kanalforbindelse med Odin Bro over Odense Kanal blev der i 2012-13 opført en ny administrationsbygning på havneområdet ved den kommende bro. Bygningen skal fungere som bro­vagt for Odins Bro og samtidig samle administration, mødelokaler, værksteder, garager, personalefaciliteter og hav­nekontor.  Bygningens mange funktioner afspejles tydeligt i den enkle skulpturelle arkitektur. Taget åbner sig som en høj kile og afslører en glasfacade, der giver direkte indblik og udsyn. Der er en tydelig re­ference mellem administrationsbygningens formsprog og Odin Bro, der både i konstruktion, materialer og farver danner en ny helhed på Odense Havn. Bygningen fik i 2013 tildelt Odense Kommunens pris for godt og smukt byggeri. Opførelsen af bygningen indgik i projektkonkurrencen om afsnit Vest i Kanalforbindelsen.

Odense Adm Case

TO PARALLELLE FORLØB

RÅDGIVNING FOR ODENSE HAVN

Parallelt med vores rådgivningsopgave for Odense Kommune om kanalforbindelsen, har vi på dette projekt bistået Odense Havn. Vi har vejledt dem i gennemførelsen af projektkonkurrence og efterfølgende be­dømmelsen, således at ønsker til tid, økonomi, funktion og arkitektur blev opfyldt. Efter tildelingen af op­gaven og kontraktindgåelsen har vi bistået med ad hoc opgaver i projekterings- og udførelsesfasen.

OM ADMINISTRATIONSBYGNING, ODENSE HAVN

FAKTA

KUNDE: Odense Havn

PERIODE: 2008-2012

AREAL: 1.600 m2

TYPE: Nybyggeri

BUDGET: 30 mio. kr. ekskl. moms

BYGHERRERÅDGIVER: Kuben Management A/S

TOTALRÅDGIVER: ISC Rådgivende Ingeniører med underrådgivere Orbicon, BVK og Bystrup Arkitekter