Seniorbofællesskaber i Gartnerbyen_600x475.jpg (2)

GARTNERBYEN GIVER PLADS TIL SOCIALE SENIORER

SENIORBOFÆLLESSKAB I ODENSE

Midt i Odense er den nye, grønne bydel, Gartnerbyen, i stor udvikling. Her skyder flere byggerier i vejret. Boliger, der giver mulighed for at bo på forskellige måder. I midten af 2020 kunne bydelen give plads til sociale seniorer, der fik mulighed for at flytte ind i det nybyggede seniorbofællesskab, der består af 86 boliger i forskellige størrelser fra 65 til 95 m2.

PFA er bygherren på det 4-etagers højhus, der emmer af arkitektonisk kvalitet og fællesskab. Boligerne er opført i samarbejde med Odense Boligselskab, som har opført 40 seniorboliger med et aftalt driftssamarbejde med fælles vicevært.

Gartnerbyen har med seniorboligerne fået plads til i alt 126 boliger dedikeret til seniorer, men i Kuben Management er vi endnu ikke færdige som bygherrerådgivere i Gartnerbyen. Lige nu rådgiver vi Industriens Pension i forbindelse med opførslen af byggeriet, Trekløveren, hvor 89 nye, bæredygtige lejer- og ejerboliger forventes at supplere den moderne bydel i 2023.

KENDSKAB TIL FÆLLESSKAB

RÅDGIVNING OG UDVIKLING

Det er ikke første gang, at Kuben Management er med som bygherrerådgiver på seniorbofællesskabsbyggerier. Kuben Managements projektdirektør, Morten M. Mathiasen, der har stået ved roret for bofællesskabsprojektet for PFA, har medbragt erfaring og viden fra lignende byggerier, der har været uundværlig i rådgivningen.

Vores team af rådgivere har været med i de tekniske og strategiske beslutninger omkring byggeriet. Vores rådgivers forskellige fagligheder og baggrunde dannede et solidt grundlag for en stram tidsstyret byggeproces og en kreativ projektudvikling, der tog højde for både beboere, byggeprogram og bygherres budget.

UDENDØRSFÆLLESSKABER

BYGNING MED PRIVATLIV OG FÆLLESSKAB

Det er ikke helt forkert at sige, at seniorbofællesskabet i Gartnerbyen er mere end bare et sted at bo. Alle byggeriets seniorvenlige boliger har altan, hvor beboerne kan nyde morgensolen, og på toppen af byggeriet kan de benytte den fælles taghave eller give sanserne frit løb i orangeriet.

På toppen er der udsigt over Odense, som kan nydes i samvær på tagterrassen eller for sig selv i en af tagets små kroge, hvor der er mulighed for privatliv. 

Byggeriet er opbygget i en åben karrébebyggelse, hvor gårdrummet i midten danner et centralt center for udendørsfællesskaber. I gårdens midte kan man både gå i drivhuset eller fordybe sig i værkstedsbygningen, og i bygningens stueetage kan beboerne bruge de mange fællesrum, der byder på rum for ophold, aktiviteter, gæsteværelser og anretter-køkken.

FAKTA

Kunde: PFA Pension

Periode: 2019 - 2020

Areal: 3708 m2

Type: Nybyg af boliger og projektudvikling

Bygherrerådgiver: Kuben Management A/S

Totalentreprenør: H. Skjøde Knudsen A/S