Tornhøjgaard_475x600.jpg

NY BYDEL I AALBORG ØST

TORNHØJGAARDPARKEN

I den østlige del af Aalborg ligger Tornhøjgaardparken, der er et af de mest succesrige byomdannelsesprojekter i Danmark. Området værner om arkitektonisk kvalitet og høj liveability. Bydelen består af en mangfoldig bebyggelse, der både indeholder almene, private og studieboliger. Boligerne ligger ud til brede stier, der fører op til torvet, hvor man finder detailhandel, en café, en byttebørs og grønne områder.

Kuben Management har som bygherrerådgiver og projektudvikler været med til at starte projektet fra den spæde start. I Kuben Management ønsker vi at skabe byer, bydele og landsbyer, hvor der er aktivt liv mellem bygningerne. I sin by skal man kunne møde sin lokale frisør eller skolelæreren på gaden, og lokal- og handelslivet skal samtidig være attraktivt at bruge. Det skaber liv, og det giver livskvalitet. 

Med Tornhøjgaardparken er vi på mange måder lykkedes med at udvikle en bydel, hvor borgerne benytter butikkerne, har deres daglige gang og skaber liv i byrummene.

 

STUDERENDE, ALMENT OG BUTIKKER

ET OMRÅDE MED LIV

Det store projektbyggeri består af 90 boliger, som Himmerland Boligforening står bag. Her er 27 af dem almene familieboliger, mens resten udlejes til unge studerende. Særligt har der været fokus på at udvikle en Stay-bolig – en bolig, som er den naturlige forlængelse af livet i ungdomsboligen, hvor de har råd til at bo og kan stifte den ”begyndende børnefamilie”.

Bydelen skal tiltrække unge som ældre, og derfor har området også de elementer i hverdagslivet, man har brug for.
Projektas A/S står bag en 2.600 m2 Lidl-butik, der opfylder behovet for indkøb, og en café, der er et mødested for byens borgere. Caféen ligger på en åben plads ud til en grøn park, som giver associationer til sydeuropæiske torve, der tiltrækker folk til at handle og mødes.

Rummene mellem bygningerne er der også tænkt nøje over. Pladsen har både gangstier, der gør det nemt at bevæge sig rundt mellem butikker, hjemmet eller de grønne områder, hvor der både er legeplads, bænke og forskellige plantearter, man kan beundre.

BYUDVIKLING PÅ ET SOLIDT VIDENSGRUNDLAG

ET STÆRKT SAMARBEJDE

Tilbage i 2016 ønskede Aalborg Kommune at give byens østlige del et løft, der samtidig kunne sætte skub i bydelens udvikling. Kuben Management tog aktivt kontakt til den private investor samt lodsejere på området ved Tornhøjgaard, og Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune tilsluttede sig uden megen betænkning  projektudviklingen. I et stærkt samarbejde har vi har vi skabt Tornhøjgaardparken.

Foruden den indledende projektudvikling har vi også som bygherrerådgivere varetaget udarbejdelsen af boligbyggeprogram og gennemførelsen af udbud.

I udviklingen af projektet har vi arbejdet grundigt med analyser baseret på kombinationen af big data, forbrugeradfærd, flyttemønstre og markedsundersøgelser for at sikre, at projektet rammer rigtigt, og at folk i det hele taget vil bo i det område.

Analysevirksomheden Exometric, der er en del af Kuben Management, gennemfører årligt mange af disse markeds- og potentialeanalyser for kommuner og private investorer som bidrag til deres beslutninger om bosætning og investering i byggerier. Dette videngrundlag er vigtig i udarbejdelsen af vores projekter, og brugen af dem understreges med succesen i Tornhøjgaardparken.

Tornhøjgaard_torv_475x600.jpg

FRA JORD TIL BYGGERI

PRISVINDENDE BYUDVIKLING

Der findes ikke en universel opskrift på succesfuld byudvikling. Fælles for al byudvikling er det gode samarbejde mellem interessenterne. I 80 år har Kuben Management været med til at udvikle nye boliger og bydele til mennesker, og som bygherrerådgiver binder vi samarbejdspartneres meninger sammen til et vellykket projekt for alle.

Når man arbejder på at skabe en god bymidte med gode byrum kan det ikke undgås, at processen og projektet udvikler sig undervejs. Udover at varetage projektlederrollen, er vi som bygherrerådgivere dem, der lytter, mægler og får processen til at glide, hvilket i sidste ende bidrager til et succesfuldt slutresultat.

Succesen kom igen til udtryk i oktober 2021, hvor Tornhøjgaardparken blev tildelt Aalborg Kommunes Arkitekturpris 2021 for ”Boligbebyggelse med attraktive uderum, der er fint tilpasset til stedet”.

FAKTA

Bygherre: Himmerland Boligforening og Projektas A/S

 

Areal: 11.000 m2

 

Type: Nybyg af boliger og detaillokaler, projektudvikling

 

Projektudvikler og bygherrerådgiver: Kuben Management A/S

 

Arkitekt: PlusKontoret