« Gå til nyhedsoversigt

Reservation af attraktive andelsboliger i haveHUSENE åben for alle!

Et fælleshus. Et grønt gårdrum. Et gæstehus. Nem adgang til natur og leg. Læg dertil 44 nye arkitekttegnede andelsboliger med muligheder for senere udbygning. Det er rammerne om det nye andelsboligprojekt haveHUSENE, som vi i Kuben Management i disse måneder har travlt med at gøre klar til opførelse på Lisbjerg Bakke blot 6 kilometer uden for Aarhus C. Boligerne forventes klar til indflytning i sidste halvdel af 2022, men allerede nu er det muligt at reservere en bolig.

Arkitekttegnede boliger – til en god pris
I samarbejde med den lokale og prisvindende tegnestue TRANSFORM har vi udviklet haveHUSENE med fokus på fællesskab, arkitektonisk kvalitet og hverdagsfunktionalitet. Ret hurtigt har interessen for at reservere en andelsbolig i haveHUSENE været stor. Byggeriet henvender sig til alle segmenter, men passer helt perfekt til unge under uddannelse, der ønsker at investere i en andelsbolig efter endt uddannelse eller par eller enlige, der ser sig selv i et andelsfællesskab inden for et par år.

haveHUSENE er skabt ud fra ønsket om at skabe billige kvalitetsboliger til alle uanset alder og indkomst. Derfor består haveHUSENE af fem forskellige boligvarianter. Der er boliger i ét plan med en lille skøn have, og der er townhouses i tre etager, hvor der er masser af plads for børnefamilien at boltre sig på. Derudover består den nye andelsboligforening af rækkehuse i to etager, lejligheder på første sal og nogle helt særlige medbyg-boliger, der introducerer et nyt koncept, hvor køberne af en andelsbolig får mulighed for at sætte deres eget præg på boligens indretning og arkitektur.

De dygtige arkitekter har skabt et byggeri, der forener æstetik og hverdagspraktik, og med haveHUSENE er der skabt mulighed for, at flere kan få opfyldt drømmen om at bo i en arkitekttegnet bolig.

Kort afstand til hverdagens mange destinationer
haveHUSENE får en attraktiv placering i Lisbjerg, og her er der kort afstand til hverdagens mange destinationer. Letbanen standser 500 meter fra området, hvor andelsboligforeningen skal ligge, og via supercykelstien er der god adkomst til Aarhus by- og kulturliv. Lisbjerg Skole ligger i gåafstand fra området, og i haveHUSENEs baghave ligger Lisbjerg Skov, der indbyder til skønne gå- og løbeture i grønne omgivelser.

Andelsboligforeningen haveHUSENE bliver med alt dette en del af den store byudviklingsplan, som Aarhus Kommune har tegnet for fremtidens Lisbjerg.

Reserver en andelsbolig på havehusene.dk