HVAD ER DGNB-CERTIFICERING?

Med den internationalt anerkendte DGNB-certificering får bygherren garanti og dokumentation for, at en bygning er opført i den forventede, bæredygtige kvalitet. Certificeringen synliggør byggeriets levetidsomkostninger og miljøprofil og sikrer, at sociale parametre som indeklima, komfort og sikkerhed er i højsædet i byggeriet. Lige så vigtigt er det, at et bæredygtigt byggeri skaber attraktive arbejdspladser, trivsel og velvære for beboere og et godt miljø for indlæring i undervisningsbygninger.

Disse elementer er vigtige for at fremtidssikre bygningen. De giver højere salgs- og udlejningsværdi, lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter og kan medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, trivsel og velvære for beboere.

Kuben Management har omfattende erfaring med rådgivning om DGNB-certificering og bæredygtigt byggeri. Vi har i teamet medarbejdere med en baggrund i konsulent- og auditoruddannelserne fra Danish Green Building Council (DK-GBC), som kan bistå bygherrer med alle trin i processen. Fra de første idéer om bæredygtige løsninger i den indledende fase, til den endelige DGNB-certificering af det færdige byggeri.

Vi rådgiver bygherren i hele byggeprocessen og hjælper med at opnå den DGNB-certificering, som bygherren har sat sig som mål for byggeriet. 

VI SKABER ET BÆREDYGTIGT BYGGERI

Kuben Management er en af de mest erfarne aktører inden for rådgivning om bæredygtigt byggeri – og en af de få rådgivningsvirksomheder, der har stået for en platin-certificering. Vores DGNB-konsulenter og DGNB-auditorer arbejder mod at sikre bygherren et robust og langtidsholdbart byggeri, hvor folk trives, og hvor de negative miljøpåvirkninger minimeres. Kuben Management involverer bygherren, så investeringen i et bæredygtigt byggeri bliver målrettet og gør en miljømæssig forskel.

Kuben Management rådgiver bygherren om:

  • Livscyklusanalyse (LCA)
  • Totaløkonomi (LCC)
  • Bæredygtighedsstrategier
  • Energibesparelser
  • Sundt indeklima
  • Bæredygtighedsledelse
  • DGNB-certificeringer.

Vores rådgivning tager altid udgangspunkt i de tre grundpiller: Social, økonomisk og miljømæssig kvalitet.

Vi etablerer en bæredygtighedsorganisation, som er med til at sikre den røde tråd ift. det bæredygtige byggeri. Vores konsulenter og auditorer er aktive medspillere i hele processen og de ved, at formidling og kommunikation er nøglen til et succesfuldt, bæredygtigt byggeri. Vores rådgivere arbejder med at skabe bæredygtige løsninger i alle typer byggeri og er bl.a. uddannet til at DGNB-certificere bygninger i drift.

I et bæredygtigt byggeri eller ved DGNB-certificering kan Kuben Management være med fra projektets start til slut.

NÅR EKSISTERENDE BYGNINGER BIDRAGER TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

DGNB-CERTIFICERING AF BYGNINGER I DRIFT

Størstedelen af bygningsmassen i Danmark består af ældre bygninger. Derfor giver det god mening også at tænke bæredygtighed ind i bygninger, der allerede er i drift. DGNB-bæredygtighedsklassen ’Bygninger i Drift’ har til formål at måle bæredygtighedsniveauet i bygninger med fokus på de driftsmæssige faktorer, og den bygger på en mere simpel udgave af de ellers kendte DGNB-certificeringsskemaer for nybyggeri og omfattende renovering. Ligesom for nybyggeri, er der væsentlige gevinster både inden for miljømæssige, sociale og økonomiske parametre ved en DGNB-certificering af bygninger i drift.

BENCHMARK AF BYGNINGERS YDEEVNE SKABER VÆRDI

HVORFOR DGNB-CERTIFICERE BYGNINGER I DRIFT?

En bæredygtighedscertificering af en bygning i drift giver et grundigt indblik i bygningens aktuelle tilstand samt overblik over, hvor det bedst kan betale sig at renovere og optimere. I tilstandsvurderingen indgår også en vurdering af den givne organisation og Facility Management, som giver investorer, driftspersonale og planlæggere et solidt grundlag for deres beslutninger om fremtidige foranstaltninger. Eksempelvis om der skal installeres klimaanlæg, som påvirker brugerne af bygningen positivt og skaber værdi i form af højere produktivitet samt færre sygedage hos medarbejderne eller beboerne. Det betyder også lavere drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

FOKUS PÅ KONKRETE LØSNINGER

FÅ EVALUERET BÆREDYGTIGHEDEN AF JERES BYGNINGER I DRIFT

Når et eksisterende byggeri skal DGNB-certificeres, baseres certificeringen på målte forbrugsværdier for mindst et sammenhængende år, hvorimod der for nybyggeri anvendes beregninger for forbrug. Det er således de faktiske forhold, der ligger til grund for certificeringen, og det muliggør en fokuseret indsats på konkrete løsninger og en reel indsigt i, hvordan bygningens forskellige forhold påvirker hinanden.

Denne forenklede bæredygtighedsevaluering for bygninger i drift fokuserer på følgende faktorer i det pågældende byggeris setup:

• Processer og aktiviteter hos byggeriets driftsansvarlige/organisation
• Anvendelse af de vigtigste bæredygtige overvejelser hos byggeriets brugere
• Relevante bæredygtighedsfaktorer, som er direkte relateret til selve bygningen.

Bæredygtighedsklassen for bygninger i drift er et håndgribeligt og let anvendeligt værktøj til at evaluere og forbedre det eksisterende byggeris bæredygtighed samt fordelene relateret til driften og brugerne. Et DGNB-certifikat for en bygning i drift er således et kvalitetsstempel på, at bygningen er bæredygtig og drives bæredygtigt.
Særlig klassifikation for kontor- og erhvervsbygninger i drift
Der kan for kontor- og erhvervsbygninger laves en udvidet og mere præcis certificering ift. den overordnede ’Bygninger i Drift’-kategori. Denne - stadig forenklede - evaluering af byggeriets aktuelle ydeevne muliggør et mere præcist benchmark for de kontorrelaterede aspekter som f.eks. arbejdsindeklima, fleksibilitet og tilpasningsevne, tilgængelighed for alle og facility management.

Uanset hvilken type byggeri, I ønsker at få målt og certificeret bæredygtigheden af, kan vores DGNB-konsulenter og –auditorer hjælpe jer fra den første dialog omkring jeres ønsker og mål, til den endelige certificering er i hus.

Kontakt os for at høre mere om bæredygtighedscertificering af bygninger i drift:

KONTAKT OS

  "

Peter Aufeldt

Afdelingsleder Bæredygtighed og byggeri
Tlf: 3814 6426
Mobil: 2938 5125
Email: pauf@kubenman.dk

 

  "

Henrik Steen Sørensen

Regionsdirektør Nord
Tlf: 9877 8952
Mobil: 4031 3467
Email: hss@kubenman.dk

 

  "

Kurt Bech

Regionsdirektør Syd
Tlf: 7938 1383
Mobil: 2161 6071
Email: klb@kubenman.dk