Kuben Management har i en analyse kortlagt de senere års erfaringer med de forskellige entrepriseformer i det offentlige byggeri.
Som udgangspunkt er det klart, at der er fordele og ulemper ved alle de hyppigst anvendte entrepriseformer – fagentreprise, hovedentreprise og totalentreprise. Hvilken entrepriseform, der er den mest hensigtsmæssige, afhænger derfor dels af det konkrete byggeprojekt, dels af bygherreorganisationens præferencer og kapacitet.
Et udbud i fagentreprise kræver – alt andet lige – en større indsats fra bygherrens side i forhold til koordinering og styring, end et udbud i totalentreprise. Bygherrens organisation skal derfor råde over flere
ressourcer og kompetencer. Omvendt giver et udbud i totalentreprise bygherren færre muligheder for at detailstyre kvaliteten i byggeprojektet.