Reference

Genhusning af beboere i Birkehegnet


Da Birkehegnet krævede omfattende renovering både ude og inde udarbejdede Kuben Management i samarbejde med BoligNæstved en helhedsplanen for bebyggelsen.

God genhusning central for almen helhedsrenovering

Birkehegnets 373 rækkehuse ligger i den sydlige del af Næstved og er opført i årene 1979-1982. I 2012 viste undersøgelser, at bebyggelsen var alvorligt udfordret af en række bygningsmæssige problemer, som bl.a. gav boligerne et dårligt indeklima.

Det var på den baggrund, at vi i samarbejde med BoligNæstved udarbejdede helhedsplanen for bebyggelsen. Et arbejde, der slog fast, at en omfattende renovering både ude og inde var nødvendig, så Birkehegnet både i dag og i fremtiden kan leve op til kravene til en god bolig.

Kuben Management har, ud over arbejdet med helhedsplanen, også varetaget den efterfølgende bygherrerådgivning med udbud, beboerinddragelse og den omfattende genhusning, der viste sig nødvendig.

Genhusning Af Birkehegnet
Børn I Birkehegnet

Beboernes hverdag skal fungere, mens renoveringen foregår

Realisering af almene helhedsplaner betyder ofte, at beboernes hverdag bliver berørt, når deres boliger skal renoveres. Til tider i en sådan grad, at det viser sig nødvendigt at genhuse beboerne i kortere eller længere perioder. I Birkehegnet viste det sig hurtigt, at de indvendige renoveringer var mere omfattende end forventet, og behovet for genhusning blev derfor også større end forventet.

For at sikre beboerne et godt forløb satte vi vores erfarne genhusningsteam på sagen. Teamet forstår den særlige disciplin, genhusning er, og ved, hvor afgørende målrettet kommunikation med beboerne i alle projektets faser samt grundig planlægning af genhusningsforløbet er.

Et genhusningsforløb som i Birkehegnet indebærer bl.a., at vi udfører behovsanalyse for at kortlægge beboernes konkrete behov ved fx ud- og tilbageflytning, afholde genhusningsmøder med beboerne, oprette en telefon-hotline og jævnligt fysisk tilstedeværelse i afdelingen. Hele tiden i tæt dialog med BoligNæstved og den udførende entreprenør for koordinering i forhold til renoveringsarbejdet.

”Kuben Managements genhusningsteam har haft en afgørende rolle i forhold til at tilrettelægge forløbet på en måde, så det hele kunne flaske sig”
Klaus Kjærbæk Projektkoordinator i BoligNæstved

Succesfuld genhusning bidrager til den gode proces

Den strukturerede genhusningsproces skabte tryghed hos beboerne og muliggjorde en god proces for de mange renoveringsopgaver, hvor håndværkerne uhindret kunne udføre deres arbejde.

I et genhusningsforløb har beboerne forskellige behov, og lydhørhed og det at kunne sætte sig ind i den enkelte beboers situation er afgørende.

Mange individuelle behov og udfordringer af fx sproglige, sociale eller helbredsmæssige karakterer skulle håndteres, samtidig med at deadlines skulle overholdes, for at entreprenøren kan løfte sin del af opgaven.

Det lykkedes med stor succes i Birkehegnet, og i dag kan beboerne se tilbage på et godt og trygt forløb, hvor de hele tiden var informeret om næste skridt og blev mødt i øjenhøjde af genhusningsteamet.