Artikel, udgivet i Nordjyske stiftstidende, Byer i udvikling

Byer i udvikling har fået et helt andet baggrundstæppe


Kuben Managements Regiondirektør i Aalborg, Henrik Steen Sørensen er blevet interviewet om udviklingen i byggeriet.

"Historisk set har udviklingen i byggeriet gået op eller ned cirka hvert syvende år, men denne gang er den negative udvikling accelereret voldsomt."
Henrik Steen Sørensen Regiondirektør, Kuben Management

Det er især rentestigningerne, der har fået mange private investorer til at vende byggeriet ryggen og i stedet finde andreveje for at optimere deres investeringer. Det betyder, at nybyggeriet er faldet voldsomt.

I 2021 blev der igangsat ca. 30.000 boliger. I år er tallet faldet til det halve, så begrebet byer i udvikling har fået et helt andet bagtæppe.

Ny omsætning på boligmarkedet

Rentestigningerne betyder, at dem, der før havde mulighed for at købe
et større parcelhus i et nyt boligområde, typisk i udkanten af byerne, nu er henvist til at købe et ældre hus i et eksisterende boligkvarter.

Det skaber en ny omsætning på boligmarkedet, og i forhold til byudviklingen er det isoleret set positivt, fordi det giver ældre, der i mange år har boet i hus, bedre muligheder for at sælge og flytte i noget mindre. Typisk en lejebolig i en almen boligorganisation, påpeger Henrik Steen Sørensen og tilføjer, at det også har den fordel, at den ældre boligmasse typisk bliver fornyet, når nye beboere flytter ind.

Fra byspredning til byfortætning

Fra byspredning til byfortætning

Man taler om donuteffekten, hvor det meste udvikling er foregået omkring byerne, og man derved har glemt bymidten med den konsekvens, at bylivet er gået i stå, og butikker er lukket.

Men i kølvandet på rentestigningen, forventer vi et stigende fokus på de eksisterende boligområder og bymidter, og en bevægelse væk fra byspredning hen imod fortætning af byen, hvor bygningsmassen inden for den eksisterende by fortættes og forøges. Det er en udvikling, vi hilser velkommen, understreger Henrik Steen Sørensen.

Det er generelt positivt, når vi vælger at genbruge og forny gamle bygninger, boliger og infrastruktur – frem for at bygge ”uden på byen” og indtage nyt land til boligudvikling. Samtidig bliver der skabt et bedre grundlag for et aktivt byliv med forskellige byfunktioner og
bosætningsmuligheder centralt i vores byer.

Fortætning kan ske på forskellige måder: 

  • Dels ved, at der bygges på grunde, der hidtil har stået tomme.
  • Dels ved at nedrive eksisterende bygninger, hvis f.eks. det lokale slagteri er lukket. 
  • Dels ved nyt infill-byggeri imellem eksisterende bygninger.

Vi forventer, at det ikke kun er opbrugte industriområder, trafikanlæg og nedlagte havnearealer, der fremover kommer til at lægge arealer til fortætning af byen, men også byens lavt bebyggede kvarterer og især byernes centrum, fortæller Henrik Steen Sørensen.

Puslespillet skal lægges på ny

Puslespillet skal lægges på ny

med at puste nyt liv i de gamle bymidter, er de mange små matrikler, som præger de ældre bykerner. Når bymidten skal udvikles, vil det ofte kræve, at der tænkes på tværs af matrikler, og at byen bliver struktureret på ny.

I Kuben Management har vi gode erfaringer med at ”skære kagen på ny” og lægge et nyt matrikel-puslespil, som er attraktivt for boligforeninger, lokale bygherre og investorer at investere i. Det sker igennem partnerskaber og tæt dialog med lokale grundejere om at skabe attraktive investeringscases som grundlag for investeringer i byen med ny værdi og kvalitet til følge.

Bilerne må ikke blive bremseklods
for god byudvikling

En anden stor og voksende udfordring, når vi taler byfortætning og byudvikling generelt, er de mange biler, der skal være plads til i vores byer. Det kan være en udfordring, når der både skal være nok parkeringspladser og samtidig gode, grønne åndehuller i byen.

Der venter derfor en vigtig opgave med at sikre offentlige investeringer i gode kollektive trafiktilbud (24-7) og bedre forhold for gående og cyklister, hvis vi skal lykkes med at fortætte byen og samtidig sikre ”liv mellem husene” og åbne friarealer med lys og luft. Bilen og parkeringspladserne må ikke komme til at dominere måden, vi udvikler
vores byer på.

Som en tommelfingerregel har man i årevis gået ud fra, at der for hver nybygget bolig skal etableres én parkeringsplads. Nu er man nogle steder gået ned til 0,75 parkeringsplads pr. bolig, simpelthen fordi der ikke er plads, og nogle steder ønsker at prioritere den offentlige transport. Det er nok en udvikling, vi skal til at vænne os til, siger han.

Har du spørgsmål til artiklen?

Kontakt os! 

Henrik Steen Sørensen

Aalborg

Regionsdirektør, Alment byggeri

M:4031 3467 E:hss@kubenman.dk