Ungdomsboliger og erhvervslokaler i højden
I Slagelse er de både blevet et højhus, 36 nye ungdomsboliger og store administrationslokaler med to tagterrasser rigere. Det hele er samlet i det 2.515 m² store punkthus, der står centralt i Slagelses bymidte.
Slagelse Boligselskab står bag byggeriet, der strækker sig på hele otte etager. Det er første gang, man bygger så højt i Slagelse, og boligselskabet glæder sig over det færdige resultat af det organiske byggeri, der bygger på flere års visioner og arbejde.
Vi har været med til at udvikle byggeriet sammen med boligselskabets direktør, Arne Juul. Sammen har vi været gennem flere politiske forhandlinger og ændringer i Slagelses planlov for at få lov til at opføre Kløvertårnet, der på mange måder kan ses som et nyt varemærke for byen.
Det øjenfaldende byggeri har siden indvielsen i august 2021 stået højt og flot i sin organiske, trekantede grundplan, der har fundet inspiration i formen på en trekløver.