Reference

Hotel Kerteminde Strand


Lige syd for Kerteminde Nordstrand lå for blot et par år siden et øde cafeteria. Bygningen står der endnu, men har gennemgået en større transformation og udfolder sig nu som hotel og restaurant.

Kerteminde Strand Hotel

Fra forladt cafeteria til moderne hotel

En lokal entreprenør og udlejer fra Kerteminde fik i 2021 den ide, at den gamle cafeteriabygning ved Kerteminde Marina havde den perfekte beliggenhed og rammerne til at kunne indeholde både hotellejligheder og restauranter.

Transformationen indeholdt en omfattende ombygning af bygningens stueplan samt etablering af et nyt tag med højere hældning og karnapper, der gjorde det muligt at indrette tagetagen til hotellejligheder.

Hotellet rummer i alt 29 moderne hotellejligheder hvoraf mere end halvdelen har udsigt til havet og de resterende værelser udsigt ind over byen. Bygningens stueetage er omdannet, så den i dag indeholder reception og cafe, hotellejligheder og så en restaurant til 80-100 personer.

Før renovering

Efter renovering

Kerteminde Strand Hotel værelse

Transformation med bygningen i centrum 

Allerede fra projektets begyndelse har der været et stort fokus på at bevare de primære bygningsdele og ikke mindst bygningens karaktertræk. Den stringente rytme i vinduesplaceringerne er ført videre op til tagetagen og har dikteret placeringen af både karnapper og ovenlys.

Som bygherrerådgiver har vi indledningsvist bistået bygherre i forbindelse med afklaringen af bygningens overordnede potentialer og muligheder samt afklaret bygherres ønsker og krav. Dette blev indarbejdet i et skitseprojekt, der efterfølgende dannede grundlag for projektets myndighedsansøgning. 

For udførelse af projektet udarbejdede vi det kontraktlige grundlag og varetog dialog med forskellige underrådgivere i vores netværk samt relevante entreprenører. Derefter bistod vi bygherre som rådgiver i byggeperioden.

Før renovering

Efter renovering

Kerteminde Strand Hotel 9

Vores rolle 

Som bygherrerådgiver omfattede vores rådgivning og bistand følgende:

  • Afklaring af projektomfang og projektudvikling

  • Udarbejdelse af skitseprojekt for myndighedsbehandling (herunder lovliggørelse af eksisterende ejendom)

  • Udbud og indhentning af priser på udførelse af projektet samt byggetilladelse  

  • Bygherrerådgivning og vejledning under udførelse.
Kerteminde Strand Hotel 4