Der står et stort kryds i kalenderen ved datoen 18. november i år. På den dag er der nemlig valg til vores kommuner og regioner. Kuben Management vil gerne frem mod valgdagen sætte fokus på de almene boligers betydning for udviklingen af vores byer og landdistrikter.
Centralt står, hvordan renovering af eksisterende almene boliger og opførelse af nye almene boliger kan bruges som et strategisk værktøj til at udvikle nye bymiljøer, løfte sundhedstilbuddene i de almene boligområder samt styrke og fremme den kollektive trafik og den grønne omstilling.
Men vi kan ikke løfte opgaven selv – langt fra. Derfor rækker vi nu hånden ud til lokalpolitikere, vælgerforeninger, eksperter fra kommunerne og KL. I et tæt samarbejde vil vi gerne udvikle ideer til, hvordan kommunerne sammen med de almene boligorganisationer kan understøtte en positiv udvikling i hele Danmark.
Helt konkret forestiller vi os en række dialogmøder i de kommuner, som er interesserede i projektet. Som udgangspunkt peger vi på fem temaer, som efter vores mening bør indgå i debatterne lokalt, men vi er åbne overfor andre.
Temaerne er: