Artikel

Claus Bjørton – ny projektudviklingsdirektør


Vi styrker vores ekspertise inden for alment byggeri, når Claus Bjørton tiltræder stillingen som projektudviklingsdirektør på tværs af vores kontorer i Aalborg og København.

IMG 5511

Vi har haft fornøjelsen af at byde velkommen til Claus Bjørton.

Med 20 års erfaring fra den almene boligsektor kommer Claus med et indgående kendskab til den almene branche. Claus skal dermed bidrage til at løfte Kuben Managements kompetencer inden for almene renoveringssager, nybyggeri og projektskabelse.

Claus kommer senest fra en stilling som vicedirektør i Himmerland Boligforening, hvor han også tidligere i sin karriere har arbejdet som specialkonsulent. I mellemtiden har han været i KAB i 7 år som kundechef/forretningsfører, hvor han bl.a. har haft projektansvaret for omdannelsen af Taastrupgaard på Københavns Vestegn.

Det er dermed en stærk profil med mangeårig erfaring og specialiseret viden inden for alment byggeri, som bliver en del af holdet. Claus bibringer erfaring med projekt- og procesledelse af større almene renoveringssager, dialog med Landsbyggefonden, almen økonomi og et dybt kendskab til branchen som helhed, og mange års erfaring som leder og topleder.  

Claus Bjørton bliver tilknyttet vores kontor i Aalborg og vores almene afdeling i København. I Aalborg skal Claus understøtte flere igangværende renoveringsprojekter, og i København skal Claus bidrage til projekt- og opgaveskabelse igennem sit store netværk og sin erfaring med strategiske partnerskaber.

Med Claus på holdet styrker vi Kuben Managements profil inden for alment byggeri og vores vision om at være den foretrukne samarbejdspartner for udviklingen af det byggede miljø i Danmark.

Vil du høre mere om vores tilgang til projekter inden for det almene marked?

Kontakt os!

Stine Jensen

København

Forretningschef, Alment byggeri

M:2894 4096 E:sje@kubenman.dk

Søren Fonseca Pedersen

Aalborg

Forretningschef nord

M:2488 4983 E:sofp@kubenman.dk