En bydel for hele livet
Silkeborg Kommune har godkendt lokalplanen for det 31 ha. store område, der udgør første etape af den nye bydel, der tager navn efter den historiske hovedgård midt i området.
Med lokalplanen er der lagt op til, at den nye bydel skal bestå af forskellige boligtyper i form af rækkehuse, kædehuse, dobbelthuse, klyngehuse, etageboliger, fritliggende enfamilieshuse og kompaktparceller. De forskellige boligtyper skal sikre et varieret udbud af boliger, der både kan henvende sig til unge, ældre, familier med børn, par og singler.
Der bliver også arbejdet på muligheden for at etablere et plejehjem, ligesom der allerede er etableret en helt ny daginstitution i området.