Nyhed

Rejsegilde på Campus Mærsk i Frederiksstaden


Campus Mærsk har nået en vigtig milepæl med rejsegilde. Som bygherrerådgiver er vi stolte af at bidrage til et flot og kvalitetsorienteret byggeri, der kommer både Mærsk og byen til gavn.

DSC07688 Graded

En vigtig milepæl i byggeriet 

I denne uge markerede vi en stor milepæl på det nye kontorbyggeri for A. P. Møller Mærsk i Amaliegade.

Rejsegildet er kulminationen på 3,5 års intenst arbejde med nedrivning af den tidligere bygning, omfattende udgravning, sekantpælevægge, håndtering af arkæologiske fund og siden opførelsen af både kælder og fem etager. Bag det store telt på byggepladsen færdiggøres nu facader og tag, mens etagerne og atrier tager form inde i bygningen. 

DSC07677 Graded

Stor opbakning til håndværkerne

Mere end 200 gæster deltog i rejsegildet på det flotte Campus Mærsk-projekt, og sammen fejrede vi de 100-120 håndværkere, der hver dag lægger kræfter i projektet med fokus på kvaliteten og sikkerheden.

Til rejsegildet var der taler fra Arpe Kjeldsholm, A.P. Moller - Maersk og Dorte Mandrups tegnestue.

Fokus på kvalitet og bæredygtige løsninger

Der blev lagt vægt på det gode håndværk, bæredygtige samt innovative valg og løsninger. Helt fra start har bygherregruppen skabt en ambitiøs vision, banet vejen og givet de rette betingelser for den projektskabelse, der nu bygges op af de dygtige håndværkere med kloge hænder.

DSC07480 Graded

Uddrag fra Mærsks tale

Direktør i Mærsk, Caroline Pontoppidan, sagde blandt andet i sin tale til håndværkerne om det kommende hus:

"Sammen med det eksisterende hus på Esplanaden bliver det til et samlet Mærsk Campus midt i København. Et sted med moderne arbejdsrammer og stærke faglige miljøer. Et fællesskab, der rækker ud over de enkelte teams.

Men projektet kommer også til at give noget tilbage til byen. Når byggeriet står færdigt, får København et nyt åndehul - med springvand, siddepladser og endda en offentlig café, hvor man kan nyde udsigten over havnen. Det glæder vi os til at dele - både med jer og med alle andre, som vil få glæde af området fremover. Og derfor betyder jeres arbejde meget mere end mursten og konstruktioner. I er med til at skabe rammerne for både Mærsks fremtid og et nyt levende sted midt i byen.

Og det, kan I med rette være rigtig, rigtig, stolte af. Så på vegne af hele A.P. Møller Mærsk, vil jeg sige tak! Tak for samarbejdet, tak for kvaliteten, tak for engagementet og tak fordi I har passet så godt på hinanden, mens byggerier har stået på." 

“At være en del af så spændende et projekt er særligt for os. Alene det at ankomme til området i Frederiksstaden og havnen er specielt. Derudover værdsætter vi samarbejdet med bygherre og teamet omkring sagen, imens vi følger tæt med på de bygningsmæssige finesser, der bygges op af håndværkerne. Det er virkelig sjovt at være med til.”
fortæller, Jesper Tornberg Projektchef, Kuben Management
DSC06894 Graded

En central placering i byen 

Campus Mærsk får en unik placering. Byggeriet opføres nemlig i Frederiksstaden – lige ved siden af Mærsks eksisterende hovedsæde på Esplanaden. Placeringen ligger få skridt fra Amalienborg og tæt på havnefronten. 

Arkitekturen bliver flot og gennemarbejdet ude som indvendigt, og bygningen kommer til at rumme en lys og åben arbejdsplads. Projektet åbner også op for et nyt offentligt byrum med café og opholdszoner til gavn for både medarbejdere og byen. 

DSC07592 Graded

Er du interesseret i at høre mere om projektet?

Kontakt os! 

Jesper Tornberg

København

Projektchef, Investor og Erhverv

M:4026 2447 E:jto@kubenman.dk

Martin Wentzer

København

Forretningschef, Investor & Erhverv

M:4060 5985 E:mawe@kubenman.dk