Tidlig involvering af rådgivere skaber de bedste byggerier

Bygherrer kan med fordel indkøbe rådgivningsydelserne langt tidligere, end mange gør i dag. Tidlig involvering gør det muligt for rådgiverne at være med helt fra projektets start, og sammen med bygherren kan rådgiveren herigennem bidrage til at afklare, hvad projektet skal resultere i samt hvilke ydelser og leverancer, der kræves.

Det forudsætter, at bygherrerne fokuserer mindre på at lægge mursten på mursten og mere på den kreative fase, hvor de bedst realiserbare idéer udvikles.

Det er således ikke specifikke ydelser, bygherren skal købe i de indledende faser, men de rette kompetencer til at kortlægge hvilke ydelser, der er brug for. Det giver mulighed for, at man tidligt kan forholde sig til eventuelle risici og bedre kan fordele roller og ansvar, ligesom man ved at lave et grundigt forarbejde med blandt andet behovsafdækning, brugerinddragelse og tidlig dialog med entreprenør kan træffe de rette valg fra start og slippe for at foretage fordyrende ændringer af projektet senere.

Ofte ønsker bygherren at indkøbe rådgivningsydelser til fast pris, hvilket i de tidlige faser er uhensigtsmæssigt, fordi der her er mange uafklarede forhold og spørgsmål, som det er vanskeligt at fastsætte tidsforbruget på at løse.

Hvis bygherren på forhånd gør sig bevidst om projektets forskellige faser, kan han eller hun lettere skifte mellem honorarform og for eksempel overgå til fastpris, når projektet går ind i projekteringsfasen og senere i udførelsesfasen.

Hvis bygherren allerede i de helt tidlige faser tilrettelægger en priskonkurrence, vil projektets rammer være lagt fast for tidligt i processen, og der vil mangle råderum til at foretage den grundige planlægning, der i sidste ende er afgørende for projektets succes.

Udbudsloven giver i dag gode muligheder for at indgå i dialog med flere potentielle tilbudsgivere, for eksempel udbud med forhandling, hvorved parterne kan afstemme forventninger og tilrettelægge den videre proces, før der gives et endeligt tilbud.

For rådgiverne ligger der et stort ansvar i at varetage projektets planlægning og gennemførelse. Udover at bringe sine kompetencer i spil på de enkelte fagområder – granskning, udbud, projektering og så videre – bør særligt bygherrerådgiveren også se sig selv som en integreret del af bygherreorganisationen, der tager ansvar for helheden og som siger både til og fra, hvis der er anledning til det. Det kan være, når bygherrerådgiveren opdager, at projektet i de tidlige faser er på vej i en uhensigtsmæssigt retning og tør rådgive bygherren til at tage andre valg, end han har udtrykt ønske om for at sikre projektets målopfyldelse.