Sikker opbevaring af Danmarks togmateriel
Danmarks Jernbanemuseum havde inden opførelse af det nye togmagasin deres samling af lokomotiver og vogne placeret på flere forskellige lokationer rundt omkring i Danmark, under mere eller mindre hensigtsmæssige forhold - men ønskede at samle dem under ét tag.
Togmagasinet i Marslev består af et magasin på 10.000 m², der indeholder 2,1 km spor, der har direkte forbindelse til jernbanenettets hovedlinje tværs over Fyn.
Magasinhallen er med til at sikre gode opbevaringsforhold for museets genstande, samtidig med at placeringen i Marslev vil gøre det lettere for museet at udskifte genstandene i deres udstilling, der befinder sig i den gamle remisebygning ved Odense Banegård, kun 12 km væk.