« Gå til nyhedsoversigt

Jakob Klint: Boligforbedringer er vejen frem for energirenoveringer

Det er sidste dag i arbejdsugen, da vi sætter chefrådgiver Jakob Klint stævne i samtalesofaen på Kuben Managements kontor i Valby. Men Jakob ser veloplagt og solbrændt ud – måske godt hjulpet på vej af en forårsferie ugen forinden. Jakob har siden 1999 arbejdet med byfornyelse og energirenoveringer og ved om nogen, hvor skoen trykker. Vi har sat os for at tage temperaturen på energirenoveringer i dagens Danmark.

Jakob, der er store ambitioner om, at byggeriet - og ikke mindst den eksisterende bygningsmasse - skal bidrage til den grønne omstilling. Hvor ser du, at vi står i dag i forhold til at indløse ambitionerne?

"Der er selvfølgelig sket rigtig meget med byggeriet i de seneste 2 årtier. Først og fremmest bygger vi jo langt mere velisolerede og energieffektive huse i dag. Stramninger i bygningsreglementet og nye byggematerialer har skabt en markant udvikling, hvor man faktisk nok i dag for nybyggeriets vedkommende kan sige, at udfordringer med et stort energiforbrug i driften af vores bygninger er løst. Ud fra en livscyklus-betragtning er nybyggeriet dog stadig en energisluger.

Men det ligger mere tungt med at få energioptimeret vores eksisterende bygningsmasse, som jo i høj grad består af boliger. Der var en periode, hvor man troede mere på en hurtig udvikling, end vi gør i dag".

Hvordan kan det være, for den grønne omstilling står vel stærkere på dagsordenen end nogensinde før?

"Det er rigtigt, men rammebetingelserne for energirenoveringer er samlet set er blevet forringede i løbet af de senere år. Energirenoveringer skal i dag først og fremmest drives frem af private investeringer, som selvfølgelig skal give et afkast – men da energien er billig, kan investeringerne ofte ikke betale sig hjem på kort sigt. Dertil kommer, at en stor del af den ældre boligmasse i Danmark er etageboliger med komplekse ejer- og lejerforhold, og hvor en stor andel af beboere har få økonomiske ressourcer. Det er vanskeligt at skabe tilslutning til investeringer i energiforbedringer i den situation.

Tidligere var der større offentlige investeringsmidler afsat til byfornyelse og lignende. Byfornyelsesstøtten gjorde det mere attraktivt at foretage boligforbedringer i den ældre bygningsmasse, og energibesparelser var en sidegevinst".

Hvis betingelserne for at fremme energirenoveringer er blevet dårligere, hvad skal der så til for alligevel at skabe fremdrift?

"Når private investeringer skal skabe fremdriften, så er det næsten uomgængeligt at knytte spørgsmålet om energiforbedringer meget tæt sammen med spørgsmålet om bygningsforbedringer og om bedre generel boligkvalitet for ejere og lejere. Energirenovering skal med andre ord knyttes tæt til generelle renoveringer og til et løft i folks boliglivskvalitet.

For betonbyggeris vedkommende er vi så ”heldige”, at der er et stort renoveringsbehov for de byggerier, som skød op i 60’ere og 70’erne. Beton forvitrer jo. Det er jo ikke i sig selv noget godt, men det skaber i det mindste et naturligt behov for at renovere – og dermed også en anledning til at få løftet byggerierne rent energimæssigt. Ikke mindst inden for den almene sektor sker der pænt meget på den front i disse år.

For det murede byggeri, som vi jo har rigtigt meget af, er situationen en anden. Her er der sjældent nogle rent byggetekniske begrundelser for at renovere, for murværk er noget voldsomt holdbart noget. Og dertil kommer, at der ofte vil være nogle æstetiske omkostninger forbundet med omfattende renoveringer – en udvendig efterisolering af et smukt udført murstensbyggeri fra 1950’erne har ikke mange venner".

Så vi leder efter den ”skånsomme” renovering af murstensbyggeriet, som kan give noget ekstra boligkvalitet?

"Ja netop. Og der findes ikke nogle løsninger, som passer lige godt på alle byggerier. Det handler om at finde den løsning, som bedst indfrier potentialet i det enkelte byggeri. Det er ikke mindst i den forbindelse, at man taler om ”smarte” energirenoveringer".

Så hvad er ”smarte energirenoveringer” efter din mening?

"For det første handler det om at tænke bæredygtigt i bred forstand. Det vil sige ikke blot miljømæssigt, men også socialt og økonomisk. Konsekvenserne for ejeres og lejeres økonomi skal indtænkes fra start, for hvis ikke projektet giver økonomisk mening og kan håndteres med den økonomi, som nu er til stede, så bliver det naturligvis ikke til noget.

For det andet så handler det om at tilføre nogle ting til boligerne, som øger boligkvaliteten og som forbedrer ejendommens indtægtsstrømme. Indretning af tagetager til boliger kan være en løsning. Her bygges de nye tagboliger til bedste energiklasse, hvilket løfter den samlede ejendoms energiprofil – både ud fra en gennemsnitsbetragtning, og også fordi en velisoleret tagetage jo kan mærkes på varmeforbruget i etagerne nedenunder. En anden løsning er at arbejde med efterisolering af gårdvendte facader i kombination med nye indeliggende altaner.

Og så er der den mere ambitiøse tilgang, som vi har afprøvet i ”Living in Light”-projektet, hvor man lægger nye kvadratmeter til boligernes størrelse ved at sætte en ny, glasdækket klimaskærm uden på den ene side af ejendommen. Det skaber både mere luft og mere lys i lejlighederne, og de ekstra kvadratmeter betyder stigende ejendomsværdi, som i princippet kan betale for forbedringerne".

I princippet?

"Ikke bare i princippet men også i virkeligheden. Men udfordringen er jo, at ”Living in Light”-løsningen kræver investeringer og kapital. Og det har mange lejere og boligejere ikke. Her kan kommunerne bane vejen ved at allokere nogle midler til byfornyelsesstøtte".

Når man lytter til dig, så står det klart, at vi skal have stor tålmodighed. Er det umagen værd at arbejde for energirenoveringer, når man også tænker på, at meget af vores energi i dag bliver bæredygtigt fremstillet?

"Det er umagen værd at arbejde for god boligkvalitet. Og det er umagen værd at arbejde for, at vi bruger så få ressourcer som muligt på at opvarme og belyse vores boliger. Det gælder uanset om vores varme bliver frembragt ved at brænde træflis, kul eller noget helt tredje.

Men når det er sagt, så er det vigtigt også at tænke på det samlede energisystem i den her sammenhæng. Jeg tror på, at der er mange gode frugter at plukke ved at få vores energisystem til at arbejde mere smart – fx så vi undgår de største spidsbelastninger og kan fordele forbruget bedre ud over døgnets timer".

Så dit arbejde giver stadig mening for dig?

"Ja, det giver masser af mening. Men det kræver noget tålmodighed! Det kan være, vi en dag har så rigeligt med energi, at det bliver overflødigt at tænke på, hvordan vi bruger den. Men der er vi så langt fra endnu. Og selv om den dag skulle komme, så vil der stadig være behov for, at vi finder gode veje til bedre boligkvalitet i vores bygningsmasse".