« Gå til nyhedsoversigt

Kuben Management fortsætter arbejdet og følger de officielle anbefalinger

Kuben Management følger naturligvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger for private virksomheder med henblik på at begrænse smittefaren i forbindelse med coronavirus. Vi vil samtidig følge Statsministeriets anbefaling om, at private virksomheder bedst muligt opretholder produktionen trods de skærpede forhold ved personlig kontakt.

For en bygherrerådgivningsvirksomhed som Kuben Management er personlig kontakt vigtig for samarbejdet mellem bygherre, myndigheder, rådgiver og øvrige interessenter. Vi vil derfor arbejde på at omlægge møder til telefonmøder/Skype og deltager selvfølgelig i fysiske møder i nødvendigt omfang. Ved fysiske møder vil vi iagttage de forholdsregler, som myndighederne anbefaler.

Vi er fortsat på arbejde i Kuben Management, selv om mange arbejder hjemme fra, og vi har fortsat fokus på produktion og bemanding af den enkelte byggesag og projekt. Vi ved dog, at det i sig selv ikke nødvendigvis vil sikre projekternes fremdrift, da mange af vores byggesager er afhængige af myndighedsbehandlinger og godkendelser på forskellige niveauer. Vi forventer derfor, at der kan opstå nogen stilstand, udskydelser og sikkert også, at bygherren bliver stillet overfor forskellige krav om merbetaling og tidsfristforlængelser.

Vi står klar til at møde de udfordringer, der måtte opstå i den kommende periode, og til at bakke vores kunder og samarbejdspartnere op, så vi sammen finder løsninger på udfordringerne.

Lad os hjælpe hinanden med at holde hjulene i gang i vores virksomheder og på vores projekter i den kommende tid, så vi har et stærkt fundament at fortsætte vores samarbejde på, når den værste coronabølge er drevet over.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

#COVID19