« Gå til nyhedsoversigt

Kuben Management har vundet strategisk rammeaftale for Aarhus Kommune

Vi har i samarbejde med arkitektfirmaet TRANSFORM vundet en rammeaftale for Aarhus Kommune. Rammeaftalen vedrører strategisk rådgivning i forbindelse med planlægning og gennemførelse af udbud af byudviklingsområder og kommunale arealer i Aarhus Kommune.

Sammen med TRANSFORM skal vi blandt andet rådgive Aarhus Kommune i forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner, strategisk byudvikling, processtyring omkring byudvikling, interessent- og borgerinddragelse, omdannelse af politiske visioner til fysiske koncepter og udarbejdelse af forslag til udvikling af arealer.

Samarbejdet med TRANSFORM bygger oven på vores allerede gode partnerskab om udviklingen af andelsboligprojektet, haveHUSENE, der ligger i Lisbjerg ved Aarhus. Det er derfor heller ikke nyt for os at arbejde med byudvikling i Aarhus Kommune.

Det er en strategisk spændende opgave for os at være en del af, særligt da Aarhus er en attraktiv by, der tiltrækker mange nye borgere hvert år. Vi ønsker at skabe områder, hvor mennesker kan trives og lykkes, og derfor sætter vi stor ære i at kunne være med til at udvikle Aarhus som by.