« Gå til nyhedsoversigt

Nyt projekt: Ny skole i Haderslev

Kuben Management med underrådgivere Pluskontoret, Autens og Arne Elkjær er valgt som det team, der skal levere bygherrerådgivning i forbindelse med kommunens største anlægsinvestering i mange år: En ny skole i det sydlige Haderslev.

Skolen skal bygges som ”fremtidens skole” – den skal ruste børn og unge til en ukendt fremtid - understøtte, inspirere og udvikle børn og unge i miljøer, der inviterer til mangfoldige fællesskaber i inkluderende omgivelser. Kravene til fremtidens skole er mange, og de kan måske meget passende sammenfattes i ét enkelt ord: Fleksibilitet.

Den nye skole skal kunne rumme minimum 500 elever fra 0. klasse – 6. klasse (børne- og junioruniverset), og byggeriet ønskes indrettet fleksibelt, både i forhold til anvendelse, pædagogiske, organisatoriske og omverdenens behov og skal derfor muliggøre opdeling i lokaler i flere størrelser.

Vi glæder os til samarbejdet med kommunen, skolen og dens mange interessenter om det inspirerende og ambitiøse projekt.