« Gå til nyhedsoversigt

Opgave vundet: Bygherrerådgivning på Ny Skole og Idrætshal i Kødbyen

I et samarbejde med vores underrådgivere NIRAS, Mangor & Nagel A/S samt LETH & GORI skal vi være bygherrerådgivere for Byggeri København på den spændende opgave omkring byggeriet af Københavns nye skole og idrætshal i Kødbyen.

Den 3-sporede skole forventes opført på hjørnet af Skelbækgade og Ingerslevsgade i den Hvide Kødby på Vesterbro og skal, udover madskole, også give plads til 336 KKFO pladser og en idrætshal - en placering i et tæt bebygget og trafikeret område, der gør projektet både spændende og udfordrende at være en del af.

Visionen er at bygge en robust, levende og åben skole med plads til bevægelse og fællesskab, hvor idrætshallen bliver en aktiv ramme for både skolens bevægelse og idrætsundervisning og for anden brug i og uden for skoletiden - for lokalområdets idrætsaktive og fritidsbrugere.

Vores indledende arbejde som bygherrerådgiver vil være at bistå kommunen med afklaring af projektets forudsætning samt udarbejdelse af idéoplæg og byggeprogram, hvor vi i et tæt samarbejde med brugere og interessenter vil afdække, hvordan vi skaber et trygt og sikkert miljø for skolens elever samtidig med, at offentligheden skal have adgang til idrætshallen. Dette indebærer bl.a. en omfattende brugerinddragelse og miljømæssige undersøgelser, der skal give det bedste og meste realistiske grundlag for projektets gennemførelse.

Derudover yder vi udbudsstrategisk rådgivning, herunder afdækning af muligheder og valg samt entrepriseopdeling for forventlig tre delprojekter. Projektet forventes udbudt i totalentrepriseudbud med forhandling eller med konkurrencepræget dialog.