« Gå til nyhedsoversigt

Renovering fra sokkel til tag i Ebeltoft

Med hjælp fra Kuben Management er Djursbo i færd med at renovere 55 boliger i Granparken i Ebeltoft.
Men som så ofte før byder renoveringer på overraskelser, når arbejdet påbegyndes. Granparken er ingen undtagelse. Da det viste sig, at de bærende vægge var beskadigede, måtte Kuben Management og resten af holdet reagere hurtigt og udtænke en ny plan, inden både tidsplan og dermed budget skred.

Løsningen blev en helt ny konstruktion, hvor alt over sokkelniveau er opført på ny. Resultatet er moderne boliger i nye materialer på den eksisterende sokkel og til oprindeligt budget.

Projektet er inddelt i fem etaper. Den første etape står allerede klar, og de glade beboere er flyttet ind. Anden etape forventes indflytningsklar i løbet af marts. Når projektet er færdigt, har hver eneste beboer fået en helt ny bolig - uden nogen påvirkning på huslejen.