« Gå til nyhedsoversigt

Velkommen til Exometric

Analyse- og rådgivningsvirksomheden Exometric overgår pr. 1. januar 2017 med 60 procent af sine aktier til NRGI's rådgivningsdivision, som også omfatter Kuben Management.

I Kuben Management glæder vi os over opkøbet og muligheden for at indgå i fælles projekter med Exometric. Exometric har på kort tid etableret sig som en anerkendt spiller på sit felt med nogle attraktive ydelser: Gennem datafusion og markedsinterviews leverer Exometric analyser, potentialevurderinger og beslutningsoplæg i forbindelse med byplanlægning, by- og arealudvikling til brug for beslutning i forbindelse med konkrete byggeprojekter. Dermed skaber virksomheden et datadrevet analytisk grundlag for økonomiske og strategiske beslutninger om fremtidens byggerier.

Exometric føjer på den baggrund attraktive ydelser og produkter til rådgivningsdivisionens eksisterende pallette af rådgivningsydelser, herunder særligt Kuben Management, der får mulighed for at tænke Exometrics analyser ind i tilbud, projekter og dialoger med kunderne. Med Exometric ved siden af os står vi i Kuben Management således som en endnu stærkere strategisk rådgiver for kommuner, investorer og developere i udvikling af fremtidens byer og byggerier.

Exometric har pt. kontor i Søborg men løser opgaver landsdækkende. Om kort tid rykker Exometric ind i Kuben Managements lokaliteter på Ellebjergvej i København med henblik på at styrke det daglige samarbejde. Samtidig fortsætter Exometric som selvstændig virksomhed og selvstændigt brand.

Velkommen til Exometric!

 

Foto: Fra venstre ses direktør Nikolaj Pfeiffer Exometric, adm. direktør, Henrik Sørensen Exometric og adm. direktør Ulf Christensen, NRGi Rådgivning og Kuben Management.

NRGI's pressemeddelelse i forbindelse med opkøbet kan læses her.