Artikel

Mangelfri aflevering af 93 boliger i det nye Rådhus Have


Rådhus Have, det nybyggede boligkompleks med 93 kvalitetslejligheder ved Rådhussøen i Albertslund, er nu afleveret til totalentreprenøren til PBU – Pædagogernes Pension, der er bygherre på projektet.

Raadhus Have 1

Den 21. juni 2021 stod solen skarpt over det nybyggede boligkompleks, der ligger i attraktive grønne omgivelser ved Rådhussøen i Albertslund. Samme dag blev bygningens 93 kvalitetslejligheder afleveret af totalentreprenøren til PBU – Pædagogernes Pension, der er bygherre på projektet.

Kuben Management har stået for projektudviklingen og varetaget opgaven som bygherrerådgiver fra idé til aflevering. Kvalitet, tidsplanen og økonomien blev holdt inden for de aftalte rammer. Faktisk stod lejlighederne klar til indflytning allerede færdige 3-4 uger før aflevering, så chefbygherrerådgiver Lars Damkjær Olesen fra Kuben Management sammen med teamet fra Deas kunne sikre en god overdragelse til de fremtidige driftsansvarlige. 

For bygherren PBU er overholdelse af tidsplanen yderst vigtig, så udlejningen kan starte til det aftalte tidspunkt, og overholdelse af budgettet for byggeriet sikrer realisering af det forventede afkast. Samtidig er det vigtigt, at afleveringen sker uden mangler, så lejeren får en god oplevelse i forbindelse med indflytning i deres nye bolig.

Helt fra idéstadiet til indflytning er der truffet bevidste valg for at sikre miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Vi forventer dermed, at ambitionen om at få boligerne DGNB Guld-certificeret bliver indfriet. 

 

Bygherre: PBU - Pædagogernes Pension

Landskabsarkitekt: Zeso Architects

Ingeniør: Erik Pedersen Rådgivende ingeniører

Totalentreprenør: WR Entreprise A/S

Bygherrerådgiver: Kuben Management A/S

Vil du vide mere?

Kontakt os!

Henning Backe

København

Forretningschef, Investor og Erhverv

M:6124 4263 E:heba@kubenman.dk